Deleøkonomi

I en forsimplet verden kan der tales om fire typer af deleøkonomi:

• Den rene deleøkonomi, hvor ingen tjener penge, men blot deler hvad de har. Det kan være overskydende mad eller brugt tøj.


• Deleøkonomi hvor der kapitaliseres på private goder. Det kan være udlejning af din bil, lejlighed eller maskiner.


• Deleøkonomi hvor der kapitaliseres på din tid og arbejdskraft. Meploy og HappyHelper er deleøkonomiske platforme, hvor du kan leje din arbejdskraft ud til private, lavpraktiske opgaver.


• Deleøkonomi hvor der kapitaliseres på både arbejdskraft og private goder. Det kan eksempelvis være Uber- eller Mover-chauffører.

Politisk skaber deleøkonomien en række udfordringer – særligt for de former for deleøkonomi, hvor der sker en indtjening på den ene eller anden måde. Det drejer sig særligt om tre typer af udfordringer:

• Skattebetalinger
  Hvor meget må en Mover-chauffør, en AirBnB-vært eller en HappyHelper tjene, før der skal indberettes skat? Og skal arbejdstageren eller app’en være indberetningspligtig? Eller skal det være ligestillet med alt anden B-indkomst, hvor kontrollen er tilfældig og lille, og indberetningen er baseret på tillid? Og hvad med udlejning af private både, overskydende loft- eller kontorplads, udlejning af privat tøj og hvad der ellers er af deleøkonomiske apps?


• Sektorregulering
  Skal der være samme krav til folk, der gennem deleøkonomiske initiativer hjælper med rengøring eller madlavning, som der er til rengøringsassistenter og kokke? Skal der være samme miljø-, skatte- og forbrugerkrav til AirBnB-lejlighed, som der er til hoteller? Og hvordan skelner vi mellem biludlejning på GoMore og den professionelle biludlejningssektor? For alle de brancher, hvor deleøkonomien vinder frem, vil det konflikte med den eksisterende regulering. Der er behov for, at vi proaktivt tager stilling til, hvordan deleøkonomi skal reguleres - sektor for sektor.


• Social beskyttelse
  Ligeledes er der behov for at tage stilling til, om vi politisk behandler deleøkonomiske arbejdere som freelancere eller arbejdstagere. Skal en freelancer være lige så ”ubeskyttet” som en selvstændig? Er det overhovedet muligt og ønskværdigt at kræve, at freelancere beskyttes tilnærmelsesvis lige så meget som fastansatte? Og skal de traditionelle arbejdstagere beskyttes i mod freelancere?

Samtidig skal vi politisk se på, hvordan vi kan omfavne den deleøkonomiske udvikling til sociale formål. I London findes ”Good Sam App”, som er en form for ”førstehjælps-Uber” udviklet i samarbejde med de offentlige myndigheder. Her kan man tilmelde sig som ”livredder” og får en notifikation, hvis personer i området har brug for førstehjælp. Good Sam App har reddet det første menneskeliv i august 2016.

Andre eksempler er guifi.net, som deler internetforbindelser i Catoloniens landområder eller Wheeliz, hvor handicapvenlige køretøjer deles i Paris, så handicappedes mobilitet øges.

Erhvervsstyrelsen har udgivet en oversigt over danske deleøkonomiske tjenester