Big data — Den fjerde industrielle revolution
Home Viden Kontakt

Big data

Big Data er ikke bare en bestemt form for data – det er en samfundstendens, hvor vi hele tiden efterlader digitale spor, som opbevares og analyseres. Big Data er karakteriseret ved, at det ikke tager udgangspunkt i små stikprøver, men derimod observerer og sporer alt hvad vi gør. Og så kan Big Data observeres i real time nu og her. Big data kan indsamles fra alle produkter og alt hvad vi gør – og så er det slet ikke dyrt at indsamle Big Data, så snart der er en digital interaktion.

Og hvad kan det så bruges til? Virksomheder kan mere præcist forudsige kundernes behov og ønsker – i nogle tilfælde før kunderne selv aner det. Big Data kan gøre selvkørende systemer fejlfrie, give forsikringer mulighed for at forudsige deres kunders adfærd, give læger bedre mulighed for at forudsige og forstå nye sygdomme, mens det også kan bruges af politiet til at forudsige kriminelles næste handling.

Big Data er også helt essentielt for at kunne opbygge smart cities.

Politisk skaber Big Data udfordringer i forhold til privatlivet. Når virksomheder og offentlige myndigheder kan indsamle og anvende data, om alt hvad vi foretager os (og kommer til at foretage os), så får de en forholdsmæssig stor magt over os. Hvordan sikrer vi, at disse oplysninger ikke misbruges? Og hvordan sikrer vi, at de elektroniske oplysninger er tilstrækkeligt beskyttet og sikkert opbevaret? Skal vi tillade kommercielle privacy-hubs, til hvem vi sælger vores personfølsomme oplysninger til gengæld for, at de beskytter dem? Eller til gengæld for at vi i anonymiseret form kan anvende de nye opdagelser det vil give, når algoritmer kan læse på tværs af vores biologi og adfærd?

Allerede i dag har mange sagt ja til, at Facebook, Google m.fl. må få og bruge utrolig mange oplysninger om adfærd på nettet eller vores faktiske fysiske placering. Det giver vi gratis væk for at få lov til at bruge deres programmer og apps. Grænsen for hvor mange af vores private oplysninger, som vi videregiver til store virksomheder og diverse apps, rykkes konstant og kan på et tidspunkt komme til at kræve politisk regulering.


Følg med på Linkedin Følg med på Facebook Følg med på Twitter