Home Viden Kontakt

Kunstig intelligens og co-bots

Med systemer baseret på kunstig intelligens, vil programmer og maskiner fremover kunne udføre opgaver, som førhen kun var muligt for mennesker. I en del tilfælde vil det også være muligt at udføre opgaver, som selv den menneskelige hjerne ikke er i stand til.

Den kunstige intelligens vil i en række tilfælde udkonkurrere eller overtage menneskelige arbejdspladser. På andre områder vil det ikke erstatte en arbejdsplads, men i stedet hjælpe med at udførearbejdet bedre, mere effektivt og sikkert. Det kalder vi co-bots.

Det mest kendte eksempel er IBM Watson, som kan hjælpe læger med at diagnosticere og udskrive behandlingsforløb for patienter ved at gennemgå mange millioner sider på få sekunder.

Ligeledes vil eksempelvis socialrådgivere, advokater, revisorer og andre fagpersoner, som skal gennemgå mange siders lovgivning eller fagstof, i stigende grad kunne udføre deres arbejde mere effektivt med intelligente co-bots.

Politisk skal vi se på hvilke lovgivningsmæssige rammer, der ligger i vejen for brug af kunstig intelligens til opgaver, som i dagudføres af mennesker. Den offentlige sektor kan forbedres markant ved at implementere de forskellige nye opfindelser.

Det kan eksempelvis være en algoritme, der bedre kan diagnosticere og udskrive behandlingsforløb for patienter, eller robotter baseret på kunstig intelligens, som kan udføre administrativt papirarbejde for sagsbehandlere i socialforvaltningen eller i en teknisk forvaltning og derved frigøre en masse tid for eksempelvis sygeplejersker, læger, socialrådgivere mv.

Udviklingen af kunstig intelligens medfører, at en række arbejdspladser forsvinder eller bliver fundamentalt ændret.

"Machine learning fra dansk startup kan spotte hjertestop i 112-opkald" - Version2.dk
"Kunstig intelligens kan regne ud hvad du fejler" - Information.dk


Følg med på Linkedin Følg med på Facebook Følg med på Twitter